Muskelkontakt fremfor egotræning.


Det gælder både for mænd og kvinder, at der skal vægt på stangen, hvis styrken skal øges. Desværre tror mange at belastningen skal være så højt som mulig så træningen nærmere bliver et spørgsmål om overlevelse. 

Hvis du ønsker at styrke din krop, forme dine muskler og ikke ønsker skader, så skal du parkerer egoet inden du træder ind i centeret. For det er korrekt at vi skal belaste vores muskler for at finde progression - men det handler om at løfte korrekt fra a til b og bruge den muskel vi ønsker at træne til at udfører arbejdet. 

Vi har nok alle set de store fyre i fitness som løfter de tungeste vægte når de træner deres biceps. De bruger ikke kun biceps for at løfte, vægtende er simpelthen for tunge - så hele kroppen er i gang når de forsøger at løfte udelukkende ved brug af deres arm-bøffer. Men faktum er at det er en omgang sjusket træning hvor lænden, især, lider overbelastning. 

Når vi træner handler det om at målrette således at vi isolerer så meget som muligt, den muskel vi ønsker at træne. Det handler om fokus og ikke store vægte. Tænk på at ramme den muskel du vil træne og udfør den bevægelse den muskel har som funktion for at styrke den. Kør altid et kontrolleret tempo med 100% fokus og muskelkontakt samtidig med at du ved et kontrolleret tempo mindsker risikoen for skader. 

 

se denne film som forklare dig om RM og belastning